Forsorgshjemmet Godrum
Forsorgshjemmet Godrum ligger placeret i et naturskønt område sydvest for Silkeborg.
Forsorgshjem i Midtjylland
Forsorgshjemmet Godrum er et midlertidigt botilbud og hjælp til hjemløse, der står i akut bolignød samt har brug for støtte og omsorg. Hos forsorgshjemmet Godrum modtager vi udsatte borgere i alderen 18-85 år, som, på grund af særlige sociale vanskeligheder, har behov for et midlertidig botilbud eller en overnatning. Forsorgshjemmet Godrum er kun midlertidigt, og derfor er formålet med opholdet, at træne borgerne til en selvstændig tilværelse. Optagelse på forsorgshjemmet kan foregå ved egen henvendelse, ved henvendelse fra en offentlig myndighed eller en pårørende.
Når borgere bor på vores forsorgshjem i Midtjylland, forventer vi, at de deltager aktivt i de daglige gøremål. Det kan være alt fra at holde udenom arealer, passe dyr, rengøring, køkken, træværksted m.m.
Forsorgshjemmet Godrum tilstræber sig på et misbrugsfrit miljø. Borgerne har dog mulighed for at blive kørt til samtaler på Rusmiddelcenter Silkeborg, hvis vi vurderer, at der er behov for, at borgeren skal have hjælp til at komme ud af misbrug.
Under opholdet på forsorgshjemmet Godrum arbejder vi på at give den enkelte borger en sammenhængende og helhedsorienteret støtte. Derfor får hver borger tilknyttet en kontaktperson, som, i samarbejde med beboeren, udarbejder en opholdsplan, som løbende følges op på. En af forudsætningerne herfor er, at den enkelte beboer får afklaret og opnår forståelse for sin egen situation, således at evt. yderligere hjælpetilbud kan iværksættes.
Vi arbejder ud fra hjælp til selvhjælpsprincippet, så borgerne på sigt kan udføre dagligdagens gøremål. Vi ønsker, at den enkelte borger opnår fysisk, psykisk og social stabilitet, og vi ser det som afgørende, at den enkelte borger trænes i at opretholde en struktureret hverdag.
Har du brug for at få afklaret nogle spørgsmål om vores forsorgshjem i Midtjylland, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står gerne til at svare på generelle spørgsmål om herberger og forsorgshjem, men vi står selvfølgelig også klar til at svare på mere specifikke spørgsmål om vores tilbud til hjemløse, der står i akut bolignød.